0
Koteletter i fad med champignoner og ramsløgsmos

Koteletter i fad med champignoner og ramsløgsmos

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
bagekartoflerFennikelramsløgfløde 9%
1 min.
Ramsløgsmos

Sæt en kasserolle med vand over at koge. 

Skyl fennikel, skræl kartofler, og skær begge dele i grove stykker.

Kog kartofler og fennikel helt møre, dræn vandet fra, og pisk dem til en mos med et piskeris. Tilsæt lidt fløde, så mosen får den rette cremede konsistens, og smag til med salt.

Skyl ramsløg grundigt, afdryp det for vand og hak det groft. Kom det i mosen lige før servering.

kotelet af gristomatpuréløgchampignons
10 min.
Koteletter

Varm en pande op ved høj varme. Steg kødet i 1 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil det får godt med farve. Kødet behøver ikke blive gennemstegt.

Pil løg, skyl svampe, og skær begge dele i kvarte.

Når kødet er stegt, tages det op af panden. Kom svampe og løg i panden, og steg dem, indtil de har fået lidt farve og er blevet møre.

Kom tomatpure i panden, og lad den stege i ca. 1 min. under omrøring. Hæld resten af fløden i panden sammen med kødet, og lad retten simre i ca. 5 min. Hæld lidt vand i, hvis sovsen bliver for tyk. 

Smag til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér koteletretten med ramsløgsmos.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ramsløget findes helt naturligt i mange danske skove, typisk fra midt marts til maj. Vi kan vi derfor kun anbefale, at du stikker et smut i skoven og plukker ramsløg til et par omgange mere, når du har spist denne portion. Du kan både bruge bladene og selve løget, som gror under jorden.

Ramsløg gror oftest som store, brede områder i bunden af særligt løvskov, men du kan også være heldig at finde dem i parker. Ramsløg kan godt lide, at jorden er fugtig. Pluk forsigtigt de blade du skal bruge, så der både er nok til andre og til næste år.

OBS!! Vær opmærksom på, at ramsløget kan forveksles med den giftige liljekonval, høsttidløs og dansk arum. Ramsløget kan dog genkendes på både smagen og den kraftige duft af hvidløg, som ingen af de andre planter har. Er du i tvivl, så lad dem stå.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
546 kcal
Fedt:
25,1 g
heraf mættede fedtsyrer:
6,8 g
Kulhydrat:
42,5 g
heraf sukkerarter:
9 g
Kostfibre:
5,8 g
Protein:
33,7 g