
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
OBS: Læs opskriften grundigt igennem, inden du går i gang, og find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Find et ildfast fad, der passer i størrelsen til antallet af koteletter, du skal tilberede. Sæt det ind i ovnen, så det kan forvarme lidt.
Sæt en pande over ved høj varme. Brun koteletterne i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og friskværnet sort peber.
Kom svampesauce og hakkede tomater op i det ildfaste fad, krydr med lidt salt, og rør det godt sammen. Læg koteletterne ned i, så de mindst er halvt dækkede af saucen.
Bag det hele i ovnen i 10-15 min., til saucen bobler godt, og er kogt lidt ind.
Sæt risene over at koge efter anvisning på pakken.
Riv gulerødderne på den grove side af et råkostjern. Skræl appelsinen, og skær den i mundrette bidder. Bland rosiner, gulerødder og appelsin i en skål.
Anret ris, kotelet og råkost på en tallerken. Slut af med at komme lidt sauce på tallerkenen.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften