
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved middel varme. Sluk for varmen, og lad bulguren hvile under låg i 5 min. Rør godt rundt i bulguren, så kornene adskilles.
Varm en pande, der kan tåle at komme i ovnen, op ved høj varme.
Når panden er rygende varm, steges kødet i 1 tsk. olie pr. person, indtil det får rigeligt farve på begge sider. Det behøver ikke blive gennemstegt.
Skær svampene i halve, og flæk løg i 1/8.
Tag kødet af panden, og steg svampe og løg under jævnlig omrøring i ca. 5 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Tilsæt tomatpuré, og steg i yderligere 1 min. under omrøring.
Hæld fløden i, og tilsæt kødet igen. Krydr godt med salt og peber, og kom panden i ovnen i 10 min.
Skær kålen i mundrette stykker.
Varm en ny pande op ved høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1 tsk. olie pr. person i ca. 3 min., indtil den har fået godt med farve og er blevet mør. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vendes med citronsaft, salt og peber lige før servering.
Servér koteletter i fad direkte fra panden med bulgur og kålsalat til.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften