
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Varm en flad gryde eller høj pande op ved høj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det får godt med farve på 2 sider og overfør til en tallerken.
Lad svampene være hele og kom dem i gryden efter kødet er stegt færdigt. Steg svampene, indtil de får godt med farve. Hak porren og bladsellerien fint og tilsæt til svampene. Skru ned for varmen og lad det stege stille og roligt i ca. 5 minutter ved jævnlig omrøring.
Kom tomatpureen i gryden og rør det godt ud i grøntsagerne.
Hæld mælken i gryden og hæld evt. lidt vand i, hvis det er for tykt. Smag sovsen til med salt og peber.
Kom kødet i gryden og lad det simre 5 min.
Lige før servering tilsættes grofthakket persille.
Server koteletretten med kartoflerne.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften