
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 250 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær gulerod og løg i mundrette stykker, og spred dem ud på bagepladen. Bag grøntsagerne i ca. 15 min., indtil de er blevet møre og brankede i overfladen.
Hak tomaterne fint, og overfør dem til en skål. Tilsæt 1 tsk. olie pr. person og 2 tsk. balsamico pr. person, og krydr godt med salt og peber. Lad tomaterne ligge og trække indtil servering, hvor salaten vendes i.
Varm en pande op ved høj varme. Steg gnocchi i ca. 2 min. på to sider i 1 tsk. olie pr. person, indtil de får godt med farve og er gennemvarme. Krydr med salt.
Varm en pande op ved høj varme.
Steg kødet i 1 tsk. olie pr. person i 2-3 min. på begge sider, indtil det har fået godt med farve.
Skær kødet i tynde skiver, og krydr godt med salt og peber.
Kom gulerødder og løg i en blender (kan også gøres med en stavblender) sammen med hvidløg, krydderiblanding og ost.
Kør det hele på høj hastighed til en puré, og tilsæt vand, indtil blenderen får ordentligt fat.
Smag til med salt og peber.
Servér kødet med gnocchi, salat og romesco.
Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.
Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.
Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.
Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.
Romescokrydderi indeholder:
Sød paprika, hasselnødder, paprika, urtebouillon, chili, safran
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften