0
Koteletter med kartoffelmos og kålsalat med græskarkerner

Koteletter med kartoffelmos og kålsalat med græskarkerner

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

kartoflersødmælk
1 min.
Mos

1. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i meget grove stykker. Kog dem møre under låg i usaltet vand i ca. 20 min. Afdryp dem grundigt. 

2. Mos kartoflerne med et piskeris eller en kartoffelmoser, tilsæt lidt olivenolie eller smør, og rør mosen med mælk efter behov. Smag til med salt, og hold mosen varm i gryden. 

 

græskarkernerkoteletcitronspidskålæble
5 min.
salat og koteletter

3. Rist græskarkerner i lidt olivenolie på en varm pande i ca. 2-3 min., og krydr dem med salt. 

4. Vend koteletterne i mel, og steg dem i olivenolie, på panden fra græskarkernerne, i ca. 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Krydr dem med salt og peber.

5. Rør en dressing af saft af 1 citron, lidt hvidvinseddike, 1/2-1 spsk. flydende honning og 2-4 spsk. olivenolie. 

6. Snit kålen fint, og skær æble i tern. Vend begge dele med dressingen, og smag til med salt og peber. 

mynte
25 min.
Anretning

7. Anret kålsalaten på et fad med græskarkerner og plukket mynte. 

8. Servér koteletter med kartoffelmos og kålsalat. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.