0
Krebinetter med jordskokkepuré og estragon. Dertil kartoffelkompot med æble og grov sennep.

Krebinetter med jordskokkepuré og estragon. Dertil kartoffelkompot med æble og grov sennep.

Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Hvedemel, Soya, Sesam, Nødder, Jordnødder, Gluten, Fløde, Sennep

Fremgangsmåde

Husk at læse HELE opskriften grundigt igennem, inden du begynder at lave mad.

1. Skræl, skyl og del jordskokkerne i mundrette stykker.

2. Pil, og snit skalotte- og hvidløg fint.

3. Pluk, skyl og hak estragon (gem lidt til pynt).

4. Rist jordskokker i en tykbundet gryde i halvt smør halvt olivenolie sammen med skalotteløg og hvidløg.

5. Når det hele er gyldent, uden at det er branket, tilsættes det halve af fløden og 2-3 spsk. vand. Det hele koges mørt under låg ved svag varme. Det tager ca. 15 minutter.

6. Når jordskokkerne er møre, blendes massen til en lind pure, der smages til med salt og peber samt plukket og hakket estragon.

7. Krebinetter: Rør kødet sejt med salt. Krydr med peber, og rør en tredjedel af raspen og den sidste halvdel af fløden sammen med kødet. (har du et æg kan du med fordel røre et enkelt med pr. 300 g kød).

8. Form kødet til ovale bøffer, og hak dem let, ligesom du ville lave en hakkebøf.

9. Pisk 1 æg sammen i en dyb tallerken. Hvis du ikke har et æg, kan du bruge lidt mælk eller fløde.

10. Bland det sidste rasp med lidt fint salt og friskkværnet sort peber i en anden dyb tallerken.

11. Vend krebinetterne i mel, dernæst i det sammenpiskede æg og til sidst i rasp. Tryk det godt fast, og få også siderne rullet i raspen.

12. Steg krebinetterne ved jævn varme i rigeligt smør og evt. lidt olivenolie i ca. 2-3 min., til de er gyldne på den ene side. Kom lidt frisk smør på panden, og lad det bruse op. Vend krebinetterne, og steg dem ved jævn varme i ca. 4-5 min på den anden side. Krydr igen med lidt salt og peber, og server. Gem fedstoffet til kartoflerne.

13. Skræl kartoflerne, og kog dem møre i rigeligt saltet vand. Damp dem tørre, og mos dem groft sammen med stegesmørret. Hvis stegesmørret er branket, skal du i stedet bruge en generøs smørklat eller lidt god olivenolie. Rør med grov sennep efter smag samt små tern af æble. Smag til med salt og peber.

Anretning: Som vist på billedet – pynt med den sidste estragon.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?