
Steaks: Bland sojasauce, presset hvidløg, engelsk sauce og ¾ dl olie sammen og krydr med tabasco og friskkværnet peber. Hæld marinaden i en frysepose, læg bøfferne i og ryst posen let. Luk posen godt til og lad kødet marinere koldt i mindst 6 timer. Tag kødet op af marinaden og lad det hvile i 15 min. ved stuetemperatur. Steg bøfferne gyldne på begge sider i lidt olie (1-3 min. på hver side efter ønske).
Creme: Rør rygeost, cremefraiche og mayonnaise sammen og smag til med salt, peber og 1 spsk. citronsaft.
Salat: Kog perlebyggen mør (som anvist på pakken) og lad den køle af. Halver agurken på langs, skrab den bløde kerne væk og skær agurkekødet i små tern. Snit forårsløg og radiser i tynde skiver og hak dilden fint. Vend agurk, forårsløg, radiser, dild, ærter, 5 spsk. citronsaft, 5 spsk. god olivenolie, salt og peber sammen med perlebyggen og smag til. Lad gerne salaten trække i 15 min. inden servering.
Server sammen med en sprød grøn salat og godt groft brød.
Rygeosten er den eneste ægte danske ost, der ikke er inspireret fra udlandet. Ostetypen har sin start på Fyn i 1800-tallet, hvor den blev lavet ude på mange gårde. Dette er også årsagen til at det ofte kaldes “Fynsk Rygeost”. Nogle mener, at rygeosten dog kan spores helt tilbage til vikingetiden. Denne gamle danske specialitet har Gundestrup Mejeri specialiseret sig i at producere.
Striberne på osten stammer fra den rist, som osten ligger på mens den ryges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften