
Skræl bananerne og skær dem i 1½ cm tykke skiver. Rør alle krydderierne sammen med vandet til en pasta, vend bananskiverne i og lad det trække en halv times tid.
Varm 2 cm olie op i bunden af en sautépande – det skal ikke være for varmt. Læg bananskiverne i olien og steg dem gyldne på begge sider – ca. 5 min. i alt.
Læg dem på køkkenrulle inden de serveres som snacks drysset med en smule salt eller som tilbehør til fisk, fjerkræ eller gris.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften