Tzatziki: Riv agurken groft, vend den med salt og lad det trække 20 min. ved stuetemperatur. Rør imens yoghurt, 1 fed presset hvidløg og friskkværnet peber sammen i en skål. Skyl overskydende salt af den revne agurk og dræn den så godt som muligt. Vend det i yoghurten og smag til med salt og evt. mere hvidløg.
Kødboller: Rør hakket svinekød let sej med salt og tilsæt så æg, finthakket skalotteløg, 2 fed presset hvidløg, spidskommen, koriander, paprika, persille og friskkværnet peber. Form farsen til små kødboller og steg dem gyldne på panden i en blanding af olie og smør. De kan også bages i ovnen ved 230°C i 6-10 min. afhængig af størrelse.
Salat: Rens peberfrugterne og skær dem i tynde strimler. Pil løgene og del dem i smalle både. Varm 3 spsk. olie op i en sautépande og sauter først løgene 2 min. Kom peberfrugterne ved og lad det sautere yderligere 6-8 min. til de er bløde, men stadig har bid. Kom pandens indhold i en skål, dryp med eddike og krydr med oregano, salt og peber. Smag salaten til og smuldr feta henover lige inden servering.
Server med fx små nye kartofler bagt med sesamfrø, en blandet grøn salat og groft brød til.
Kommentarer og forslag til opskriften