
Hummus er nemmest at lave i en foodprocessor eller med en stavblender.
Har du ingen af delene, kan du riste kikærterne med citron, spidskommen og tahin.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom couscous i en skål eller gryde, og hæld kogende vand over, så det dækker + 1-2 cm. Krydr med salt, og dæk den tæt til med husholdningsfilm. Lad den trække indtil brug.
Skær grisen i små bøffer, så der bliver 2-3 stk. pr. pers. Krydr med keftedes krydderimix og salt, og lad den trække i 5 min.
Skyl og afdryp kikærterne, og blend dem med hvidløg i en foodprocessor. Tilsæt tahin og spidskommen og en smule koldt vand, og smag til med citronsaft og salt.
Skær peberfrugt, agurk og tomat i små tern, og snit forårsløg fint. Vend det med couscous, og smag til med salt, olivenolie og lys eddike.
Smag yoghurt til med lidt salt, peber og olivenolie,
Gnid grisen med lidt olivenolie, og grill eller steg den i ca. 2-4 min. på hver side, til den er gylden og gennemstegt.
Servér gris med tabouleh, yoghurt og hummus.
Keftedes krydderi indeholder:
25% Korianderfrø, 20% spidskommen, 10% tørret persille, 10% tørret mynte, 10% oregano, 10% hvidløgspulver, 5% sort peber, , 5% kanel, 5% muskatnød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften