Onion bhajis er såååå lækre og skønne. De skal være helt varme, når du serverer dem.
Så hvis du har en lidt langsom dag i køkkenet, kan du starte med kikærter og kød, og slutte af med, at lave onion bhaji.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Riv halvdelen af agurken, klem væden fra den med hænderne, og rør med yoghurt, salt og olivenolie.
Skær resten af agurken i små tern, og tomaterne i halve eller kvarte.
Sæt olie over i en lille gryde eller kasserolle, så du får mindst 6 cm. olie, og varm den op.
Kom kikærtemel, 1 tsk. bagepulver, salt og onion bhaiji mix i en skål, og tilsæt ca. 1,5 dl koldt vand. Spæd med 2-3 spsk. mere vand, hvis behov. Du skal have en tyk dej. Krydr med salt.
Skær løgene i slanke både, og vend dem i dejen. Tag ca. 1 spsk. dej/løg op, og steg i den varme olie. De skal have ca. 1 min., eller til de er gyldne og møre. Du kan stege 2-3 små bhajis ad gangen. Afdryp dem på en rist, og drys evt. med lidt salt.
Skyl og afdryp kikærterne, og rist dem i olivenolie på en pande i ca. 1-2 min. Krydr med salt og lidt citronsaft. Hak persillen, og vend persille, agurketern og tomat med kikærterne lige inden servering. Skær resten af citronen i både.
Tør panden af, kom ny olivenolie på, og steg kødet på SUPER høj varme. Krydr med salt og peber.
Anret kikærtesalat med stegt oksekød og onion bhajis, og servér straks med citron og agurkeyoghurt til.
Onion Bhaji krydderimix indeholder:
Kommentarer og forslag til opskriften