0
Krydret svinekød med quinoa, avokado og lime

Krydret svinekød med quinoa, avokado og lime

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
quinoa
1 min.
Quinoa

Skyl quinoaen grundigt i en sigte med koldt vand.

Dræn quinoaen godt, og rist den derefter i lidt olie i en tykbundet gryde, til den begynder at dufte nøddet og tage let farve. Der skal røres konstant, ellers sætter den sig i bunden. Tilsæt vand, så det godt og vel dækker quinoaen, og kog i 10 min. under låg ved svag varme. Sluk, og lad quinoaen trække i yderligere 10 min. Krydr med salt, og lad quinoaen afdryppe og køle lidt af i en sigte.

agurkrødløglimecashewnødder
5 min.
Grønt

Skyl agurken, og skræl løget.

Skær agurken i små tern, og hak løget super fint med en skarp kniv.

Bland begge dele i en skål, og vend det rundt med masser af limesaft og fintrevet limeskal.

Hak nødderne med en kniv.

hakket grisekødMexicansk krydderiblanding (stærk)
15 min.
Kød

Sæt en stor pande over ved mellemhøj varme. Pluk kødet ud i små bidder, og steg det på panden, til det har taget godt med farve. Steg gerne over to gange, så du undgår at overfylde panden, hvis du laver mad til 3-4 kuverter.

Et minuts tid inden kødet er gennemstegt, tilføjer du nødder og krydderblanding (pas på, den er STÆRK) til panden, og lader det tilberede med. 

avokado
30 min.
Anretning

Vend agurk og rødløg sammen med quinoaen, og smag grundigt til med salt og evt. lidt olivenolie.

Anret quinoaen i en dyb tallerken, og kom kødblandingen ovenpå. Halvér avokadoen, skær den i skiver, og kom den på siden. Husk at krydre avokadoen med lidt salt.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mexicansk krydderiblanding indeholder:

35% spidskommen 10% paprika, 10% chipotle chili, 10% oregano, 10% sort peber, 10% ancho mulato chili, 5% pasilla chili, 5% løgpulver, 5% hvidløgspulver

 

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.