0

Kuller “cabonara” med sprødstegte grønkål og parmesan

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

løgbladselleri
1 min.
Hak grøntsagerne

Hak løget og bladsellerien fint og overfør til en stor gryde med 1/2 spsk. olie pr. person. Steg ved lav varme i ca. 10 min ved jævnlig omrøring.

kullerfilet uden skind
5 min.
Skær fisken

Skær fisken i tern, krydr med salt og gem til senere.

grønkål
10 min.
Steg kålen

Skyl kålen grundigt og afdryp for vand. Riv kålen fra stilken i mundrette stykker.

Sæt en pande over høj varme. Når den er rygende varm, steges kålen i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. under jævnlig omrøring, indtil det har fået godt med farve og er blevet mørt. Man kan med fordel stege kålen over flere omgange, hvis man laver mad til flere. Vendes med lidt eddike, salt og peber lige før servering.

rigatoni, 50% fuldkorn
15 min.
Kog pastaen

Kog pastaen som angivet på på emballagen.

ægsødmælkparmigiano reggiano (Parmesan)
20 min.
Rør æggemassen

Knæk æggene ned i en skål og pisk dem grundigt. Tilsæt revet parmesan og mælken og rigelige mængder friskkværnet peber.

25 min.
Rør carbonaraen

Kom fisken i gryden med de stegte grøntsager og rør det ud i.

Dræn vandet fra pastaen og kom det i gryden. 

Skru helt ned for varmen og tilsæt æggemassen. Rør det rundt konstant, indtil massen bliver til en cremet sovs om pastaen.

Smages til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér carbonaraen med de stege grønkål.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.