Tomatsauce:
Skær 2 skiver bacon og 1 løg i tern og svits dem i lidt olie i en gryde. Tilsæt tomaterne, der er skåret i kvarte, tomatkoncentrat, vin og hønsefond. Lad det hele simre i ca. 10 min. Blend saucen og lad den koge indtil den får en passende konsistens. Smag til med salt og peber.
Fisk:
Skær skrællen af citronen og blend den sammen med det friske timian, 1 tsk salt og lidt peber. Del fisken i fire ens portioner. Vend portionerne i blandingen på begge sider og placer dem i et ildfast fad. Læg en lille smørklat på hver portion og bag fisken i en varm ovn ved 200 g i ca. 10-12 min.
Svampesauté.
Soigner svampene, skær dem i halve og rist dem i lidt smør på en varm pande. Krydr med salt, peber og finthakket skalotteløg.
Server retten med små nye kartofler.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Kommentarer og forslag til opskriften