0
Kuller i grøn karry med pak choy og peanuts

Kuller i grøn karry med pak choy og peanuts

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
Børnenes livretter Kassen
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

basmatirisgulerødderpak choy
1 min.
Ris og grønt

1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

2. Skræl gulerødderne, skær dem i skrå skiver, og steg dem i olie i en varm wok i 2-3 min. Krydr med salt, og tag dem op af wokken. 

3. Snit pak choy groft, og steg i den varme wok i 1-2 min. Krydr med salt, og tag også den op af wokken igen.

 

 

løghvidløggrøn karrypastakokosmælklimekullerfilet uden skind
10 min.
Sauce

4. Pil løg og hvidløg, hak begge dele helt fint, og sautér begge dele i olie i den varme wok fra grøntsagerne i ca. 1-2 min., uden at løgene tager farve.

5. Tilsæt grøn karrypasta, steg kort, og tilsæt kokosmælk. Lad saucen koge igennem i ca. 3-5 min., og smag til med salt, lime og evt. et nip sukker. 

6. Skær fisken i stykker, så du får 3-4 stk. pr. pers. Vend dem i mel, og steg dem i olie på en varm pande i ca. 2-4 min. i alt. Krydr med salt. 

7. Fyld grøntsagerne i saucen, kog op, og smag til igen. Spæd evt. med lidt vand, hvis det bliver for tykt.

peanuts
30 min.
Anretning

8. Hak peanuts groft. 

9. Fordel fisken i dybe tallerkener, og top med sauce og grønt. Drys med peanuts, og servér straks med ris til. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK