0
Kuller i spicy tomatsauce med couscoussalat

Kuller i spicy tomatsauce med couscoussalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Jeg kan godt lide, at dampe fisken i saucen. Vær blot forsigtig, når du damper den, og servér gerne i panden.

Hold altid øje med fisken, så den ikke får for lang tid.

Der er forskel på, hvor meget varme den får, og hvor tyk den er, så tiden her, er en cirka tilberedningstid. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

couscous
1 min.
Couscous

Kom couscoussen i en skål eller en gryde, og hæld kogende letsaltet vand over, så det netop dækker.

Lad couscoussen trække ca. 5-7 min. under tætsluttende låg eller husholdningsfilm.

gulerødderløghvidløgtandoori masalaflåede og hakkede tomaterkokosmælkkullerfilet uden skind
2 min.
Grønt og tomatsauce

Skræl gulerødderne, skær dem i skiver, og sautér dem 1-2 min. i olivenolie i en dyb, varm pande.
Skær løget i både, og snit hvidløg fint. Kom begge dele med i panden.
Det skal ikke tage farve, men have 1-2 min., og falde let sammen. Krydr med salt. 

Tilsæt tandoori masala, og steg kort til det dufter. Tilsæt flåede, hakkede tomater og kokosmælk. Krydr med salt og peber, lad det simre i et par minutter, og smag til. 

Del fisken så der er 1-2 stykker pr. pers. Læg forsigtigt fisken i sauterpanden, dryp med lidt olivenolie, krydr med salt, og sæt låg på. Lad den dampe under låg i 8-12 min., eller til den er akkurat færdig, og falder let fra hinanden. Tag straks låget af, og tag panden af varmen. 

agurkrød peberfrugt
10 min.
Couscoussalat

Skær agurk og peberfrugt i små tern, og vend begge dele med couscous. Smag til med olivenolie, salt og lidt lys eddike. 

 

bredbladet persille
23 min.
Anretning

Snit persillen fint. 

Servér couscoussalat og fisk i krydret tomatsauce med et drys persille. Nyd straks. 

Bonusinfo

Tandoori masala anvendes til fx tandoori kylling, en ret hvor kyllingen er dækket med en blanding af almindelig yoghurt, salt og tandoori masala. Kyllingen steges derefter i ovnen ved meget høj varme. Kylling lavet på denne måde har en rosa ydre og en velsmagende aroma. Man kan også med fordel bruge fisk eller paneer med tandoori. 

Tandoori Masala indeholder:

Spidskommen, koriander, nelliker, kanel, ingefær, hvidløgspulver, chili, gurkemeje og muskatnød.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?