
Start straks med at sætte kartoflerne i ovnen.
Også selvom ovnen ikke er blevet helt varm. Så de bliver færdige så hurtigt som muligt.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader varmluft.
Skær kartoflerne i skiver, og vend dem med olivenolie og salt.
Bred dem ud på bagepapir på en bageplade, sæt dem i ovnen, og bag dem i ca. 30 min., til de er møre og gyldne.
Skær squash og aubergine i aflange skiver, og peberfrugt og rødløg i både.
Vend alle grøntsagerne med olivenolie, bred dem ud på bagepapir på en bageplade, og bag dem i ovnen i ca. 25-30 min.
Skær fisken i stykker, så der bliver 1-2 stk. pr. pers. Vend den i mel, og steg den gylden i olivenolie i ca. 2-3 min. på hver side.
Rør yoghurt med harissa, og smag til med salt, peber og lidt olivenolie.
Snit persillen groft, og skær citronen i skiver.
Anret de bagte grøntsager på et fad med skiver af citron. Top med persille og za´atar, og servér med fisk, kartofler og harissacreme.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften