0
Kuller med pærekompot, dampet spinat og kartoffelmos

Kuller med pærekompot, dampet spinat og kartoffelmos

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
kullerfilet uden skindsalt
1 min.
Fisken

Krydr fisken med salt på alle sider, og læg til side.

bagekartoflerpurløgcreme frisk 9%sort peber
3 min.
Kartoffelmos

Sæt en gryde med vand over at koge.

Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern, og kog dem, indtil de er helt møre.

Skyl purløget grundigt, afdryp for vand, og hak det fint.

Sigt vandet fra, mos kartoflerne med et piskeris, og tilsæt creme frisken og purløget. Smages til med salt og peber.

løgpærecitronsukker
10 min.
Kompotten

Pil løget, skræl pæren, og skær begge i tynde skiver. Kom skiverne i en kasserolle med lidt vand, og lad dem dampe ved middelhøj varme i ca. 10 min., til de er helt møre. Pres citronen ned i, og krydr med lidt salt, sukker og peber. Servér kompotten grov, eller mos den med et piskeris eller en stavblender.

olivenolie, EVOO
20 min.
Fisken

Varm en pande op ved høj varme.

Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie. Læg fisken på panden, og lad den stege i 3 min ved middelvarme. 

Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i 1 minut. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min på begge sider. Fiskens kød skal have en mælkehvid farve.

Tag fisken af panden, og lad den hvile. 

babyspinat
26 min.
Spinaten

Skyl spinaten grundigt, afdryp for vand og kom den ned i panden, hvor fisken har stegt, og lad den falde sammen. Smages til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Servér den lune fisk sammen med kartoffelmosen, spinaten og pærekompotten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kend din fisk: Kuller

GASTRONOMISK

Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.

Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.

SUNDHED

Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.

Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
549 kcal
Fedt:
20,4 g
heraf mættede fedtsyrer:
3,3 g
Kulhydrat:
54,6 g
heraf sukkerarter:
18,1 g
Kostfibre:
9,7 g
Protein:
32,9 g