Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Du kan stege pommes frites på 2 måder:
1) I ovn:
Tænd ovnen på 225 grader varmluft. Kom pommes frites i et enkelt lag på bageplader med bagepapir på. Steg dem gyldne og sprøde i ovnen, det tager ca. 15 minutter. Åbn ovnlågen et par gange undervejs for at lukke damp ud. Drys med fint salt, når pommes fritesene er færdige.
2) I friture:
Steg pommes frites i 180-190 grader varm friture i 2-3 min., til de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe godt af, gerne på fedtsugende papir. Drys med fint salt.
Del fisken i små bidder på 2-3 cm. Krydr fisken med salt og peber. Vend fiskestykkerne i en skål med lidt hvedemel. Vend dem derefter i en anden skål i et sammenpisket æg (har du ikke et æg, kan du bruge lidt mel og vand, der er pisket sammen til en jævn, tyk melklister). Vend til sidst fiskestykkerne i rasp.
Fiskenuggets steges sprøde i friture eller på en varm pande tilsat godt med neutral olie og evt. smør i 2-3 min. på hver side.
Lad de stegte og sprøde nuggets afdryppe på køkkenrulle, og krydr dem med lidt salt.
Kom bechamelsovsen i en gryde, og kog den op, mens du hele tiden rører rundt i den. Fortynd sovsen med lidt mælk, hvis du synes, den er for tyk, når den er kogt igennem. Tilsæt picalilly remouladepuréen lige før servering, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Som vist på billedet med citronbåde.
velbekomme!
Skræl og riv gulerødderne på et råkostjern. Kom gulerødder og rosiner i en skål. Vend rundt med tynde skiver æble samt lidt lys eddike og god olivenolie, og smag til med salt og lidt sukker eller flydende honning.
Kundekommentarer ()