
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Kom bulgur i en gryde, tilsæt vand, så det dækker plus lidt mere, og kog i ca. 6-8 min. under låg ved svag varme. Lad det trække indtil brug og afdryp hvis behov. Krydr med salt.
Klip eller skær abrikoserne i strimler. Kom dem i en kasserolle med 2-3 spsk. hvidvinseddike og 1 spsk. honning. Lad det koge i 3-4 min. Træk indtil servering.
Pil hvidløg og snit det fint. Sautér hvidløg i rigeligt olivenolie i en dyb pande. Tilsæt flåede, hakkede tomater og krydr saucen med salt og peber.
Skær fisken i store, flotte stykker; 2-3 pr. person. Læg forsigtigt fisken i saucen, sæt låg på og lad fisken dampe i et par min. eller til den er akkurat gennemtilberedt.
Top fisken med spicy nigella lige inden servering.
Pluk salaten, anret den med rucola, abrikoser, lagen fra abrikoserne, olivenolie, salt og peber.
Servér fisken med bulgur og salat.
Spicy nigella & sesam indeholder:
33% nigellafrø, 33% hvid sesamfrø og 33% tørret chiliflager
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften