Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og dæk en bageplade med bagepapir.
Skræl bederne, skær dem i skiver, og spred dem ud på bagepladen. Vend dem med olie, og krydr dem med salt.
Bag bederne i ca. 20 min., indtil de har lidt farve, og er bløde ind til midten. Rør evt. lidt i bederne undervejs for en jævn stegning.
Kom kernerne i et ildfast fad, og rist dem i ovnen i ca. 5 min. ved jævnlig omrøring.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte, kom den i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker.
Kog bulgur i 8-10 min. under låg ved middel varme, indtil al vandet er fordampet. Sluk for varmen, og lad bulguren hvile under låg i 5 min.
Rør godt rundt i bulguren, så kornene adskilles.
Hak myntebladene groft, og pil granatæblekernerne ud af skallen.
Vend rødbederne med bulgur, revet citronskal, citronsaft, olivenolie, salt og peber lige før servering, og top med mynte, granatæblekerner, ristede solsikkekerner og revet krystal karl.
Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes lidt olie.
Læg fisken på panden, og lad det stege i ca. 2-3 min. ved middelhøj varme.
Vend fisken om på den modsatte side, og steg videre i ca. 30 sek. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks.
Servér fisk med rødbedesalat.
NB: På billedet er der brugt laks, men du skal bruge kulmule i denne uge.
Krystal Karl er en dansk ost fremstillet af 100% komælk. De økologiske køer græsser i det midtjyske kuperede terræn omkring Himmelbjerget, hvorfra mælken forsigtigt transporteres til det lille, lokale mejeri, hvor osten fremstilles under kyndig overvågning af den lokale ostemester. Osten fremstilles efter mejeriets lokale traditioner og den specielle mælkesyrekultur der frembringer den unikke krystallinske smagsoplevelse. De krystallerede proteiner opstår under modningen, men kan fra produktion til produktion variere i mængde. Krystal Karl modnes videre på GRAND fromages affinageri i mere end 12 måneder.
Krystal Karl er en UMAMI-BOMBE!
- og modnes så længe for at give den maksimale Umami smag. Dette medfører også små farvenuancer, lækre krystaller og varierende tørhed af osten.
Alt sammen med et formål: Maximal Umami!
Kommentarer og forslag til opskriften