Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft. Dæk en bradepande med bagepapir.
Skær gulerødderne i mundrette stykker, og spred dem ud på bagepladen.
Vend gulerødderne i revet hvidløg og sur/sød chilisauce.
Bag gulerødderne i ca. 20 min., indtil de er møre og har fået farve.
Skær fisken i portionsstykker, vend dem i 1/2 spsk. olie pr. person, og krydr med salt på begge sider. Læg dem i et ovnfast fad med skindsiden opad. Fadet skal passe til størrelsen på fisken, så den ligger tæt til kanten og uden mellemrum mellem stykkerne.
Hæld sesamfrøene i et ildfast fad, og sæt fadet i ovnen under bradepanden med gulerødder i ca. 5 min., indtil de er blevet gyldne i overfladen. Hold øje, og rør lidt rundt undervejs.
Kog nudlerne som angivet på pakken, og skyl dem efterfølgende i koldt vand i en sigte.
Fisken bages i ovnen med skindsiden opad i 5-6 min. Tjek den løbende under bagningen. Når skindet kan hives af fisken, er den færdig.
Bland 1 spsk. olivenolie, 1/2 spsk. eddike og 1/2 tsk. sennep pr. person, og lidt salt i en stor skål.
Riv salat- og myntebladene i dressingen, og vend det hele godt rundt.
Smag til med salt og peber.
Lige før servering vendes gulerødder og sesamfrø også i.
Fordel nudlerne i dybe tallerkener, og anret fisk og salat henover.
Syltedronningens chilisauce er en sur-sød chilisauce (sweet chili)som er balanceret i chili smagen. Lavet på 100% økologiske råvarer. Saucen indeholder kun 5 ingredienser. Velegnet som dipping sauce, dressing og til et hav af retter som trænger til et pep. Kig efter den i Food Market!
Kundekommentarer ()