0
Bagt kulmule/hvilling med sorghum, stegte pastinakker, lime og sesam

Bagt kulmule/hvilling med sorghum, stegte pastinakker, lime og sesam

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige fiskeretter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

sorghum
1 min.
Sorghum

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Kom et par skefulde god olivenolie i en gryde, og varm op til medium varme.

Kom sorghum i, og rist dem et par minutter, til de er gyldne. Dæk med koldt vand, tilsæt lidt salt, og lad dem simre under låg i ca. 15 min., til de er møre.

Kom dem i en sigte, og lad dem dryppe af.

pastinaksesamfrøbredbladet persille
5 min.
Pastinakker

Skrub pastinakrødderne med en svamp, eller skræl dem hvis nødvendigt. Skyl persille, og fjern de groveste stilke.

Sæt en stor pande over mellem varme, og tilsæt lidt olivenolie. Steg rødderne stille og roligt i ca. 8-10 min., til de har taget godt med farve, og er blevet møre.

Lige inden rødderne er færdige, kommer du sesamfrø og persille på panden, og vender godt rundt.

kulmulefilet med skind
10 min.
Fisk

Tag fisken ud af køleskabet, og dup den tør med et stykke køkkenrulle.

Del fisken i kuvertstykker, krydr med salt og peber, og læg den i et smurt ildfast fad med skindet opad.

Bag fisken i ovnen i ca. 15 min., til den er mør, og skindet kan tages af.

sorghumKota-ostlimesyrlige spiseæbler
20 min.
Sorghum

Pluk osten ud i små brud, og skær æblet i små tern.

Vend begge dele ned i sorghumkernerne, og smag til med godt med limesaft, salt og friskkværnet peber.

30 min.
Anretning

Anret sorghum i en dyb tallerken med fisken ovenpå og rødderne, med persille og sesam, ved siden af.

Bonusinfo

Kend din fisk: Kulmule

GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.

SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.

Læs mere om kulmule her > KEND DIN FISK

Bonusinfo

Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
842 kcal
Fedt:
34 g
heraf mættede fedtsyrer:
7,1 g
Kulhydrat:
77,5 g
heraf sukkerarter:
10,4 g
Kostfibre:
17,2 g
Protein:
46,8 g

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?