
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Steg kyllingen i olivenolie i en dyb varm pande i ca. 4-5 min., til den er gylden (OBS - Hvis du har modtaget hele kyllingebryster, skæres disse i strimler først).
Snit løg i slanke både og hvidløg og korianderstilke fint (gem toppen til servering).
Kom det hele i panden med kyllingen, og tilsæt gerne en klat smør. Lad det sauterer i et par minutter.
Tilsæt tandoori masala krydderi, steg kort, og tilsæt hakkede tomater og kokosmælk. Krydr med salt og peber, og lad det hele simre indtil servering.
TIP: Du kan stege kyllingen, tage den af panden, lave saucen, og blende den, hvis du vil have en mere cremet og glat sauce. Og tilsætte kyllingen igen derefter.
Stil mangoen på højkant, skær de store sider og derefter de smalle sider af, og skær til sidst kødet fri for skind og herefter i tern.
Hak koriandertoppen groft, og snit rødløg i slanke både.
Vend det hele med en smule flydende honning (eller sukker), saft af en lime og en smule olivenolie, og smag evt. til med en smule lys eddike.
Anret ris med almost butter chicken, og servér med mangosalat til.
Tandoori masala anvendes til fx tandoori kylling, en ret hvor kyllingen er dækket med en blanding af almindelig yoghurt, salt og tandoori masala. Kyllingen steges derefter i ovnen ved meget høj varme. Kylling lavet på denne måde har en rosa ydre og en velsmagende aroma. Man kan også med fordel bruge fisk eller paneer med tandoori.
Spidskommen, koriander, nelliker, kanel, ingefær, hvidløgspulver, chili, gurkemeje og muskatnød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften