0
Kylling Buddha bowl med avokado og miso-mayo

Kylling Buddha bowl med avokado og miso-mayo

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Brug gerne den samme pande til kartofler og kylling, så slipper du for super meget opvask.

Er du meget sulten, så sæt gang i hele komfuret, og vask op bagefter - eller undervejs :)

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

søde kartoflerperlebygbroccoli
1 min.
Søde kartofler, perlebyg og broccoli

Skær de søde kartofler i skiver (behold skrællen på), og steg dem gyldne og møre i olie på en stor varm pande i ca. 15-20 min. 

Kom perlebyggen i en gryde med kogende vand, og kog den mør i ca. 15-20 min. Sigt vandet fra, og smag til med salt.

Del broccolien i mundrette buketter, og damp den i 1-2 cm kogende, saltet vand, gerne i gryden fra perlebyg. 

Hopballe Mølle kylling, bryst i terningefærbrun misomayonnaise
15 min.
Kylling og dressing

Steg kyllingen i olie på en varm pande ved høj varme i ca. 10 min., til den er gylden og gennemstegt, og krydr den med salt. 

Riv ingefær fint (ok med skræl på), og rør miso med lidt ingefær og mayonnaise. Smag til med 1-2 tsk. flydende honning eller sukker, salt og evt. mere ingefær. 

limeavokadoradiser
23 min.
Topping

Flæk avokadoen, fjern stenen, tag kødet ud med en ske, og skær avokadokødet i tern. 

Skær radiserne i strimler eller skiver og limen i tykke skiver.

28 min.
Anretning

Anret perlebyg i dybe tallerkener eller skåle.

Top med broccoli, søde kartofler, kylling, avokado og radiser, og servér straks med misomayo og evt. soya sauce til. 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?