Bulgur skal blot koge kort, og så trække mør under film.
Mærk efter om den er klar, og tilsæt mere kogende vand, hvis den ikke skulle være færdig.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Snit porrer fint, og skyl dem evt. en ekstra gang.
Kom porrer, bulgur, saft af 1/4 citron, 1 spsk. olivenolie og ca. 0,4 dl kogende vand pr. pers. i en kasserolle.
Sæt kasserollen over ved middelvarme, og lad det simre i 3-4 min. Tag den af varmen, og sæt film over. Lad bulguren trække indtil servering, og krydr den med salt.
Skrub eller skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Skær løg i slanke både og hvidløg i tynde skiver. Skær kyllingebrystet i tern.
Steg gulerødder og løg i olivenolie på en sauterpande i 1 min., tilsæt kylling og steg i 6-8 min., eller til den er gennemstegt. Tilsæt hvidløg, steg kort, og krydr med salt og peber.
Tilsæt ras el hanout og 1/2-1 dåse tomatpuré. Kom fløde ved, lad det hele koge igennem, og smag til med salt og peber.
Pluk og hak mynten groft.
Anret bulgur i dybe tallerkener med kylling i ras el hanout, og top med lidt mynte. Servér straks.
Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.
Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.
Kundekommentarer ()