
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Steg kyllingen i olie i en dyb varm pande i 8-10 min., eller til den er gennemtilberedt. Krydr med salt og peber, og tag den af panden.
OBS: Hvis du modtager helt kyllingebryst, skal du skære det i strimler.
3. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele.
4. Riv squash groft, og sautér løg, hvidløg og squash i olie i den varme pande fra kyllingen i ca. 3-4 min., til grøntsagerne er møre, men uden at de tager farve. Smag til med salt.
5. Tilsæt karry og kokosmælk, lad saucen koge i 3-4 min., og blend den med en stavblender.
6. Skær peberfrugt i strimler. Vend kylling og peberfrugt i saucen, og lad det simre i 1-2 min.
7. Snit forårsløg, og hak peanuts.
8. Anret ris og kylling i karry i dybe tallerkener, top med forårsløg og peanuts, og servér straks.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kommentarer og forslag til opskriften