Kylling: Skrub kartoflerne og skær dem og tomaterne i ensartede mellemstore tern. Vend begge dele sammen med oliven, finthakket hvidløg og rosmarin, olivenolie, salt og peber og bred det ud i et stort ildfast fad. Dup kyllingelårene tørre, vend dem med en smule olie, salt og peber og tryk dem godt ned mellem kartofler mv. Sæt fadet i en 175 grader varm ovn i ca. 45 min. til lår og kartofler er gyldne og møre.
Salat: Skyl salaten godt, slyng den tør og bræk i mundrette stykker. Snit løget i tynde skiver og skær de rensede peberfrugter i tern. Anret salaten i en stor skål, fordel peberfrugt og løg ovenpå. Dryp med lidt olie og eddike og krydr med salt og peber. Server straks.
Giv gerne godt italiensk brød og evt. en skefuld tzatziki eller græsk yoghurt til.
Skagenfoods udvalgte sorte oliven er Leccino oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
Kommentarer og forslag til opskriften