
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
Hvis du modtager hele kyllingebryst, skal det skæres i strimler.
Steg kyllingen i olie i en varm wok til den er gylden og gennemstegt, ca. 6 min. Krydr den med salt og et nip sukker.
Pil imens hvidløg og rødløg, snit hvidløg i skiver og rødløg i både. Skrub eller skræl ingefær og riv det. Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i skiver.
Tilsæt det hele til kyllingen og steg i ca. 1 min.
Kom rød karry ved og steg kort. Hæld kokosmælk på og kog op. Krydr med salt, peber og evt. lidt mere sukker. Lad det simre sammen i 5-10 min.
Skær til sidst peberfrugten i strimler. Kom den med i wokken, damp i 1 minuts tid. Smag til med lime.
Anret ris og kylling i rød karry i dybe tallerkner. Servér lime til, hvis du har mere.
Kommentarer og forslag til opskriften