
Krydr kyllingen godt med salt og peber.
Pil løget og hvidløget. Skræl gulerødderne og skyl dem sammen med timianen. Hak løget og gulerødderne groft og lad hvidløgene være hele.
Læg kyllingen med skindsiden nedad i en kold gryde og varm den op ved middelhøj varme, så den begynder at stege i sit eget fedt. Steg kyllingen godt på begge side, så den får godt med farve. Tilsæt alle grøntsagerne, bouillonen og oliven og lad det stege ca. 4 min. under omrøring. Hæld de flåede tomater i, og lad det simre i ca. 20 min. Smages til med salt og peber.
Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge. Skrub kartoflerne grundigt under vand.
Kom kartoflerne i vandet (det behøver ikke at koge) og vær opmærksom på at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne til de er møre, ca. 10 min. Sluk for blusset og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min længere, før du hælder vandet fra.
Servér den sammenkogte ret sammen de kogte kartofler.
Skagenfoods udvalgte grønne oliven er Nocellara oliven som gror på den solbeskinnede Rocca Messina ca. 40 kilometer øst for Rom. Denne familiegård er som en af de meget få certificeret til at have Oliventræerne certificerede som Økologiske. Olivene plukkes i oktober, november og december hvorefter de bringes i saltlage for at fjerne den bitre smag som er i alle oliven. Herefter udvandes de med frisk vand for at nedbringe saltindholdet i frugten. Super godt til salater, pizza, fisk og kød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften