0
Kylling med dåse i måsen
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Rengør kyllingen og gnid den indvendigt med salt og masser af friskkværnet sort peber og kom derefter krydderurterne og de hele fed hvidløg ind i kyllingen. Gnid nu kyllingen ind i garam masala udenpå og drys med salt og lidt olie - gnid det hele grundigt ind i fuglen. Åbn øl dåsen og drik et par tåre af den så den ikke er helt fyldt. Anbring kyllingen ned over dåsen, så den står godt og sikkert.

Ved grillen:

Anbring kyllingen over en foliebakke på indirekte varme på grillen. Her står den så og hygger sig i øl og urtedampe i ca. 45-75 minutter. Prøv at ramme en temperatur på 225 grader de første 20 minutter og derefter ca. 175 grader den sidste del af stegningen.

Kyllingen er færdig når der pibler klar saft ud hvis du prikker den i den tykkeste del af låret. Lad den derefter trække med brystet nedad - tildækket af stanniol og viskestykker, et lunt sted - i 10 - 15 minutter inden den trancheres.

FIF: Hvis du ikke har lyst til at grille kyllingen direkte på dåsen, kan du hælde øllet i en lille ildfast beholder og bruge denne i stedet - eller anvende en af de moderne stegholdere med plads til væske til grilning af opretstående kyllinger.

Vi spiste en lækker kartoffelsalat og grillede majskolber dertil - ikke dumt.

Bonusinfo

Garam masala indeholder: 40% spidskommen, 30% korianderfrø, 10% kanel, 10 % grøn kardemomme, 5% nelliker, 5%  laurbærblade

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?