0
Kylling med peanutsauce, nudler og gnavegrønt

Kylling med peanutsauce, nudler og gnavegrønt

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

peanutbutterkokosmælklime
1 min.
Lav peanutsaucen

Start med at komme kokosmælk og peanutbutter op i en gryde, og kog det ind til en tyk, cremet konsistens. Smag til med lidt salt og godt med limesaft.

Sæt samtidig en gryde over at koge med et godt skud salt til at koge nudler i.

korianderagurkpak choy
5 min.
Skær det grønne

Skær agurk og pak choy i stænger til gnavegrønt.

Hak korianderen groft, både stilke og blade, med en skarp kniv.

Hak peanuts groft med en kniv.

nudler
10 min.
Kog nudler

Kog nudlerne i rigeligt saltet vand, til de er al dente. 

kyllingebryst
15 min.
Steg kylling

Skær kyllingen i strimler. Varm en stor pande op ved høj varme. Steg kyllingestrimlerne i lidt olie i 3-4 min. til de er gennemstegt, og krydr med salt og groftkværnet, sort peber.

20 min.
Anretning

Anret nudler, kylling og grønt i en dyb tallerken. Slut af med at komme peanutsauce, koriander og peanuts over retten.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.