
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
1. Tænd ovnen på 220 grader. Skær kartoflerne i grove chunks. Bred dem ud på bagepapir og dryp dem dem olivenolie og krydr dem med salt. Bag dem i den varme ovn til de er gyldne og møre. Ca. 25 min.
2. Del broccolien i mundrette buketter. Skræl stokken og skær den i stave. Damp broccolien i 1-2 cm kogende, saltet vand i en gryde under låg. Damp i 2-4 min. lige inden servering. Afdryp.
3. Flæk kyllingebrysterne så du har to pr. person. Bank dem gerne endnu fladere med en kødhakker eller hånden. Krydr dem med salt og peber.
4. Fyld mel, pisket æg og rasp i hver sin dybe tallerken. Varm en stor pande (eller to) op med olie. Vend kyllingen i mel, æg og rasp. Steg den gylden og gennemstegt i olie på den varme pande. Ca. 4-5 min. på hver side. Afdryp den på en rist.
5. Skær citronen i skiver. Skær peberfrugten i både. Skrub eller skræl gulerødderne og skær dem i stave.
6. Rør yoghurten med revet hvidløg, salt og peber.
7. Anret kylling med citron, ovnkartofler, dampet broccoli og snackgrønt og nyd straks.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften