0

Kylling og pasta i fad med spinat, tomat og ost

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kog pastaen al dente som anvist på pakken.

Tomatsauce: Hak løg og hvidløg og sauter dem i olie. Tilsæt tomater, sukker, oregano, salt og peber og lad det simre til saucen har en cremet konsistens. Smag til med sukker, salt og peber.

Kylling: Bank kødet på det tykkeste sted, så kødet bliver så ensartet i tykkelse som muligt. Krydr med salt og peber og steg dem møre og let gyldne i olie.

Samling: Skær kødet i mundrette stykker og vend dem sammen med pasta, spinat (skyl den, hvis den ikke allerede er klar til brug), hele basilikumblade, tomatsauce og flødeost til det er jævnt fordelt. Kom det hele i et ovnfast fad, drys med revet ost og friskrevet parmesanost (brug en mængde efter behag). Bag retten i en 175 grader varm ovn i ca. 20 min. til den bobler i kanten og overfladen er flot gylden.

Server straks sammen med tomatsalat, en sprød grøn salat og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.