0
Team DK Kylling på cremet svampe-pasta med purløg

Team DK Kylling på cremet svampe-pasta med purløg

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Pastaretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Grøntsager og pastavand forberedes:
  • Sæt en gryde vand over at koge til pastaen.
  • Purløget snittes fint.
  • Svampene snittes i fine stykker.
  • 1-2 fed hvidløg pr. person hakkes fint.
  • Parmesanen rives fint.
10 min.
Kyllingen og grøntsagerne steges:
  • Kyllingebrysterne krydres med salt, drysses med lidt chicken rub, og steges under låg på en medium-varm pande. De skal have min. 5-7 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte, og kødsaften er klar.

  • Læg kyllingebrysterne over på en tallerken sammen med evt. pandedyppelse, og steg så svampene på panden ved meget høj varme.

  • Når svampene er fint brunede, tilsættes hvidløget sammen med resten af posen med chicken rub. Steg et par sekunder. Så hældes omkring 3-4 spsk. vand pr. person på panden, og svampene simrer under låg et par minutter, til de er møre.

  • Pastaen koges, til den lige netop er al dente, drænes og lægges tilbage i gryden, den blev kogt i.

  • Kyllingen skæres ud i mundrette skiver. Læg kyllingestykkerne over i gryden til pastaen sammen med creme fraiche og det finthakkede purløg (gem en smule til pynt). Hæld de varme svampe ned i gryden, og vend det hele godt sammen. Riv halvdelen af parmesanen over retten, og smag godt til med salt og peber. 


25 min.
Anretning:

Anret på et stort fad eller som portioner i dybe tallerkener, og drys med purløg. Server resten af parmesanen til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Chicken Rub indeholder:

Sort og rosa peber, oregano, timian, merian, koriander, stærk paprika, søde paprikaflager, hvidløg, gul sennep og urteboullion.* 
Alle ingredienser er økologiske. 

Urtebouillonen er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie. 

Bonusinfo

PRODUCERET AF FAMILIEN SGAMBARO

Linguine betyder ”små tunger” på italiensk, og er en klassisk pastatype som egner sig rigtig godt til vongole og blåmuslinger eller bare som de er, med lidt olie, salt og peber samt friskrevet parmesan. Denne smagfulde linguine er udviklet i tæt samarbejde med Signor Sgambaro fra Veneto.

Durumhveden mølles unikt for Il Fornaio i Sgambaros egen mølle. Faktisk mølles durum kernerne hele 6 gange, for at opnå det ønskede resultat. Kun en mindre del af hvedens hårde klid frasorteres. Pastaen presses i bronzeforme og tørres nænsomt.

Med denne unikke process skabes en 50% fuldkornspasta, der både er smagfuld samt bevarer tekstur og smag fra hele durumhveden.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
4096 kjl/979 kcal
Fedt:
30,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
16,5 g
Kulhydrat:
111 g
heraf sukkerarter:
3,7 g
Kostfibre:
5,68 g
Protein:
62 g