0

Kyllingebryst a la Cordon Bleu med parmaskinke, tallegio og pesto og sprød tomat-peberfrugtsalsa med chili og basilikum

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salsa: Skær tomater og rensede snackpebre i ensartede små tern. Pil rødløget og hak det fint. Hak renset chili og og pillet hvidløg meget fint. Pluk basilikummen og snit dem i fine tynde strimler. Vend det hele sammen med balsamico, 3 spsk. olie, salt og peber. Lad salsaen trække på køkkenbordet 10 min. og smag til.

Kød: Læg kyllingebrysterne fladt på skærebrættet, placer en hånd ovenpå og skær en meget dyb og bred lomme horisontalt ind i brysterne. Skær tallegioen i 4 tykke skiver og skær skorperne af. Smør 1 tsk. pesto ud på hver skive ost og fold en skive skinke sammen om det hele. ”Stop” pakkerne godt ind i lommerne op kyllingebrysterne og luk dem grundigt til med en tandstikker eller kødnål. Pisk æggene sammen i en dyb tallerken. Rør mel, salt og peber sammen i en anden dyb tallerken og kom rasp i en tredje. Vend de fyldte bryster i mel, dernæst æg og til sidst i rasp. Lad dem hvile 10 min. og steg dem møre og gyldne i smør på panden, 5-6 min. på hver side.

Server fx med en cremet pastasalat, sprød grøn salat og godt italiensk brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.