0

Kyllingebryst Dijon med små kartofler vendt i smør og estragon

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kylling: Rens forårsløgene og skær dem i tynde skiver. Soigner skalotteløg og hvidløg og hak dem fint (de skal holdes adskilt). Dup kødstykkerne tørre, bank dem let mellem 2 stykker madfilm til tykkelsen er mere ensartet over hele kødstykket (ca. 1½ cm tyk) og krydr med salt og peber. Varm lidt olie op på en pande, brun kødstykkerne på begge sider og tag dem af panden. Tilsæt lidt ekstra olie og sauter forårsløg og skalotteløg møre ved middel varme. Tilsæt hvidløg, sauter i yderligere 2 min. og rør så hønsefond, hvidvin og dijonsennep i. Bring det hele i kog, læg kødstykkerne i og lad det simre under låg i 10-15 min. til kødet er mørt. Tag igen kødet op af panden og hold det varmt under stanniol og et viskestykke. Kog saucen ind til den er tyk og cremet, pisk 1 spsk. smør i og smag til med sennep, salt og peber. Fordel saucen over kødet og server.

Kartofler: Skrub kartoflerne godt og kog dem møre i velsaltet vand. Pluk imens estragonen og hak bladene fint. Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem dampe tørre. Tilsæt 2 spsk. smør, hakket estragon og 2 nip (flage)salt og ryst gryden godt. Server straks.

Server sammen med en sprød og fyldig grøn salat med æbler og rødløg samt friskbagt baguette.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.