0

Kyllingebryst i minestronesuppe med fennikel og brød

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

kyllingebryst
1 min.
Skær kyllingen

Varm en stor gryde op ved høj varme. Skær kyllingen i store tern og steg i 1/2 spsk. olie pr. person, indtil det får godt med farve - det behøver ikke være gennemstegt.

gulerodløgFennikel
5 min.
Hak grøntsagerne

Hak guleroden, fenniklen og løgene i grove stykker. Overfør løbende til gryden, hvor kyllingen har stegt.

flåede tomaterherbes de Provencehvide bønner
15 min.
Rør suppen

Dræn vandet fra bønnerne og kom i grøntsagerne med krydderiblandingen og flåede tomater. Hæld vand i, indtil konsistensen bliver suppet og få det op at simre.

flåede tomater
20 min.
Steg croutonerne

Skær brødet i små tern. Rist ternene t på en pande under omrøring i ca. 5 min. i 1/2 spsk. olivenolie pr. person, indtil de får en gylden overflade. Krydr med salt, og overfør til fedtsugende papir. 

25 min.
Smag suppen til

Kom kyllingen i suppen og lad den simre, indtil den er gennemstegt. Smag suppen til med salt og peber.

30 min.
Anretning

Fordel suppen i skåle og top med croutonerne.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Herbes de Provence indeholder:

  • Rosmarin
  • timian
  • oregano
  • sar
  • bønneurt
  • basilikum
  • laurbærblade. 

Herbes de Provence er en klassisk blanding af krydderurter der anvendes på tværs af lande ved Middelhavet. Det er ofte brugt i supper, gryderetter eller til fiskeretter, såsom bouillabaisse. Herbes de Provence opstod i Provence-regionen i Frankrig, men dens mangfoldige smag har gjort den til en byggesten i mange køkkener. 

Bonusinfo

Primitivo surdejsboller:

Rugsurdej og fuldkornssurdej æltes med italiensk Tipo 00 hvedemel samt fuldkornshvedemel og hørfrø. Et højt vandindhold og lang fermenteringsproces resulterer i en bolle med smag, saft og karakter.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.