0
Kyllingebryst i taco med fajitakrydderi og majs (4 pers.)

Kyllingebryst i taco med fajitakrydderi og majs (4 pers.)

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kylling fajita fyld: Skær kyllingen ud i små tern på ca. ½ x ½ cm, pil og hak hvid- og skalotteløg fint. Sautér kylling af i lidt varm neutral olie. Tilsæt skalotteløg, hvidløg og fajitakrydderiet (pas på det er HOT!). Soigner majskolberne og skær kernerne fra – sauter dem af sammen med kyllingen i 2-3 min. Krydr med salt og lidt sukker. Tilsæt creme fraiche og kog ind til en tyk masse. Smag til med salt og peber og evt. mere fajita.

Skær salaten ud i grove stykker og pluk korianderen og skyl i rigeligt kold vand - og tør det i en salatslynge.

Bag tacoskallerne i en 200 grader forvarm ovn i 4-5 min. til de er gyldne og sprøde.

Fyld tacoskallerne med kyllinge fajitafyldet, sprød salat og drys med fintskåret forårsløg efter smag.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Fajita indeholder:

25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt. 

*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?