0
Kyllingebryst med hvidløgsstegt squash og sesamvinaigrette

Kyllingebryst med hvidløgsstegt squash og sesamvinaigrette

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlespelt
1 min.
Kog spelten

Kom spelten i en kasserolle med rigeligt vand og et skud salt. Lad dem koge stille og roligt under låg, indtil de er møre - ca. 20 min.

gulerodsquashhvidløg
3 min.
Hak grøntsagerne

Hak guleroden i tynde skiver og skær squashen i stave.

Hak hvidløget i tynde skiver.

kyllingebryst
15 min.
Steg kyllingen

Varm en pande op ved middelhøj varme. Steg kyllingen i ca. 3-4 minutter på hver side i 1/2 spsk. olie pr. person.

Lad kyllingen hvile, indtil servering, hvor den skæres i skiver og krydres med salt og peber.

ristet sesamoliebalsamico
20 min.
Rør vinaigretten

Kom sesamolien i en skål med 1 spsk. balsamico pr. person. Smag vinaigretten til med salt og peber. 

citronnam pla (fiskesauce)
25 min.
Steg grøntsagerne

Varm en ny pande op ved høj varme.

Steg gulerødderne og squashen i 1/2 spsk. olie pr. person i 1 minut ved konstant omrøring. Tilsæt hvidløg og steg yderligere 30 sek. under omrøring.

Overfør til en skål og vend med fiskesauce og citronsaft.

30 min.
Anretning

Fordel speltkernerne i skåle og anret kyllingen, grøntsagerne og vinaigretten henover.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
500 kcal
Fedt:
20,2 g
heraf mættede fedtsyrer:
2,9 g
Kulhydrat:
38,2 g
heraf sukkerarter:
8,4 g
Kostfibre:
8,2 g
Protein:
35,5 g