
Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tag dejen ud af køleskabet 1/2 time før brug.
Tænd op i grillen, hvis det er den, du vil tilberede maden på.
Gnid kyllingebrysterne med lidt olivenolie, og grill dem på en varm grill eller en grillpande, eller steg dem på en alm. pande, til de er gennemtilberedte.
Krydr med salt, og skær brysterne i skiver, eller servér dem hele.
Rul dejen til tykke små fladbrød, og steg dem i lidt olie på en varm pande, eller gnid dem med olie, og grill dem.
De kan med fordel få et låg over sig, eller du kan sætte låg på din grill, og grille over indirekte varme, til de bliver gennembagt.
Skær vandmelonen i kvarte, skær skrællen af, og kassér den.
Skær vandmelonkødet og agurken i mundrette stykker.
Snit løget i slanke både.
Anret rucola på et fad med agurk, vandmelon, løg og brud af osten.
Dryp med olivenolie og eddike, og drys med lidt za´atar.
Anret kylling og fladbrød på en tallerken, drys evt. med lidt mere za´atar, og servér straks med vandmelonsalat til.
Tip: Denne opskrift kan laves i køkkenet eller ved grillen. Det er op til dig, og måske vejret :)
OBS: Rucola skal bruges både dag 2 og dag 3.
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften