
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skær peberfrugt og løg i strimler, og steg begge dele i lidt olie på en stor og meget varm pande i ca. 2-3 min. Krydr med salt, og tag grøntsagerne af varmen.
2. Varm panden op igen, og steg kyllingen ved super høj varme i ca. 4-5 min., til den er gennemtilberedt.
3. Kom grøntsager og fajitakrydderi på panden med kylling lige inden servering, og steg kort. Smag til med salt, peber og limesaft.
4. Snit salaten, og skær avokado i tern.
5. Varm tortillas på en tør varm pande eller i mikroovn, og hold dem lune i et rent viskestykke.
6. Anret lune tortillas med kyllingefajitas, salat og avokado, og top med creme fraiche.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
Kommentarer og forslag til opskriften