
Ris: 2 dl vand bringes i kog, lidt salt tilsættes og risene hældes i. Lad risene koge for svag varme i 12 min. Sluk for risene og lad dem trække i 12 min. Evt. overskydende vand hældes fra.
Salsa: Halver avokadoerne og fjern skal og sten. Del tomaterne i kvarte og skær kerner og stilk væk. Rens peberfrugt og chili for stok og frø og pil skalotteløg og hvidløg. Snit det hele i fine tern og kom det i en skål med saft fra ½ lime, finthakket persille, lidt olie, salt og peber og smag til.
Kød: Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem gyldne i lidt olie, 5-7 min. på hver side til de er gennemstegte. Lad dem hvile 2 min. inden de skæres i tynde strimler.
Servering: Lun tortillaerne som anvist på pakken. Skyl salaten og slyng den tør. Server som "saml-selv-ret" med kød, salsa, salat, cremefraiche og kogte ris.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften