0
Kyllingelår med bagte gulerødder, krydrede kikærter og broccoli

Kyllingelår med bagte gulerødder, krydrede kikærter og broccoli

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

kyllingelår
1 min.
Bag kyllingen

Tag gerne kyllingen ud af køleskabet 30 min. før, du går i gang med maden.

Del hvert kyllingelår i to. Gnid dem med 1/2 spsk. olivenolie pr. person, godt med salt og friskkværnet peber.

Læg lårene på en bradepande med god plads imellem, og bag dem i ca. 35 min.

gulerødder med top
5 min.
Bag gulerødder

Vend gulerødderne med 1/2 spsk. olivenolie pr. person, salt og friskkværnet peber, og kom dem ind til kyllingen, når den har bagt i ca. 10 min.

chipotlesauce kryddericitroncreme fraiche 38%kikærter
15 min.
Lav kikærterne

Dræn kikærterne for vand, og kom dem op i en gryde sammen med 1/2 spsk. olivenolie pr. person. Lun kikærterne igennem ved lav varme.

Tilsæt herefter creme fraiche, og lad den koge op. 

Skyl og riv citronen fint, og gem skrællen til senere. Smag kikærterne til med krydderiblandingen og lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber.

broccoli
25 min.
Damp broccoli

Skær broccoli ud i buketter, gerne med godt med stilk.

Skyl dem grundigt, og kom dem herefter op i en gryde med lidt salt og ca. 1 cm vand.

Damp buketterne ved høj varme under låg i 2-3 min., til de er blevet møre, men stadig har en smule bid.

Tag dem herefter op af gryden, og drys med citronskrællen fra før.

45 min.
Anretning

Anret kikærter på en tallerken med kylling ovenpå og grønt på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Indeholder:

25% Chipotle, 25% sød paprika, 15% spidskommen, 15% paprikaflager, 15% tørret dild, 5% hvidløgspulver.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.