
Du kan med fordel dele dine kyllingelår ved leddet (føl dig frem, så du finder det rette sted), så er de hurtigere klar.
Og sæt endelig kartofler og kylling i ovnen, selvom den ikke er varmet op endnu, så tilberedningen kan begynde med det samme.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft.
Skær kartoflerne i meget tynde skiver, og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Del kyllingen, og læg den ved siden af eller ovenpå. Krydr med salt, peber, olivenolie og græsk salat krydderi.
Bag det hele i den varme ovn i ca. 25-30 min., eller til kyllingen er gennemtilberedt, og kartoflerne er gyldne og møre.
Skær tomaterne i halve, sæt dem i et ovnfast fad, og drys med salt, peber og sukker. Dryp derefter med olivenolie og eddike, og fordel lidt revet hvidløg henover.
Sæt tomaterne i den varme ovn med kylling og kartofler og lad dem bage i ca. 25 min., til de er ret smattede (afslut evt. med grilleffekt).
Skær løget i tynde skiver og peberfrugten i strimler. Anret begge dele med rucola på et fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber lige inden servering.
Anret yoghurt på et lille fad. Krydr med salt og peber, top med de lune tomater inkl. væden, de har smidt, og dryp med olivenolie.
Anret kylling med kartofler, salat og yoghurt med bagte tomater, og servér straks.
Græsk salat krydderi indeholder:
50% oregano, 30% sumak, 20% hvidløgspulver
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften