0
Kyllingepie med spinat og mos
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Opskriftstype:
Grønne kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
Estimeret tidsforbrug

Ca. 40 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:

  • Forberedelse: 5 min

  • Kartoffelmos: 20 min

  • Spinatsauce og kylling: 15 min

  • Bagning: 15 min

  • Anretning: 1 min

Fremgangsmåde

  • Find alle ingredienser og redskaber frem.

  • Skyl kartofler, spinat og krydderurter grundigt.

  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af kylling og jordede grøntsager.

  • Tænd ovnen på 225 grader varmluft.
  • Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre i saltet vand. Hæld vandet fra, mos dem med smør, lidt fløde, salt, peber og et nip muskat (hvis du har), til du har en cremet kartoffelmos. Smag til løbende.
    Fif: rør evt en eller 2 æggeblommer og revet parmesan i mosen, hvis du har lidt af det stående (ikke nødvendigt - men det smager godt!)

  • Hak løg og hvidløg fint, og sautér dem i 10 g smør pr. pers., til de er klare. Tilsæt 10 g hvedemel pr. pers. og resten af fløden, lad den koge let ind, og rør spinaten i. Lad spinaten falde sammen, og smag til med salt, peber og evt. lidt muskat.

  • Skær kylling i tern på 1 x 1 cm., og krydr godt med salt og peber. Brun dem kort på en varm pande i lidt olie, så de får godt med farve, men ikke er helt gennemstegte.

  • Læg kyllingen i et ildfast fad, hæld spinatsaucen over, og fordel kartoffelmosen som et låg ovenpå.

    Fif: Jeg kommer mosen i en sprøjtepose, sprøjter et jævnt lag ud, og ridser det derefter med en gaffel.

  • Bag i ovnen ved 225 grader varmluft i 15-20 min., til overfladen er gylden, og kyllingen er gennemstegt.

40 min.
Anretning
  • Sæt fadet på bordet, og servér direkte. 

Tips til at peppe retten op

  • Tilsæt et skvæt hvidvin i spinatsaucen for ekstra dybde.

  • Et drys sprødstegt bacon på toppen giver en salt og røget kontrast.

  • Servér evt. en grøn salat dertil.

Kommentarer og forslag til opskriften