0
Kyllingespyd med ris og kål, tomater og peanutdressing

Kyllingespyd med ris og kål, tomater og peanutdressing

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
25 minutter
Opskriftstype:
Børnevenlige

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem. 

 

TIP: Vores havreris er danske og økologiske og et alternativ til klassiske ris. De koger langt hurtigere og skal ikke skylles, de er fuldkorn og velsmagende og er derfor super velegnede som hurtig hverdagsmad. 

havrerisnam pla (fiskesauce)rød karrypastakokosmælkKylling i strimler
1 min.
Havreris og kylling

Sæt vand over til havreris. 

Hvis du modtager hele kyllingebryster, skal de skæres i strimler.

Kom halvedelen af fiskesaucen, halvdelen af den røde karry og halvdelen af kokosmælken i en frysepose med kylling i tern. Marinere kyllingen i 5-10 minutter på køkkenbordet. 

Kom havreris i en gryde med rigeligt, kogende, saltet vand og kog den i 10 minutter. Afdryp den inden brug. 

peanutbutterspidskålforårsløglimecherry- eller blommetomatergulerødder
Kyllingespyd, dressing og grønt

Sæt kyllingen på spyd (eller lad være). Steg dem i rigeligt olie på en varm pande i ca. 10-15 min. i alt, eller til de er gennemtilberedte. 

Rør imens peanutbutter med det sidste røde karry og 2-4 spsk. kokosmælk. Smag til med fiskesauce efter smag samt 1-2 tsk. sukker eller flydende honning - efter smag. 

Snit spidskål og forårsløg fint. Skær limen i både. Halver cherrytomaterne. Skrub eller skræl gulerødderne og skær lidt i juleienne eller skiver og resten til snack. 

 

22 min.
Anretning

Anret havreris i skåle med grønt, kyllingespyd og peanutdressing. Servér straks. 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Havreris er hele, letpolerede havrekerner med en mild, nøddeagtig smag og en behagelig fast konsistens. De er et sundt og mættende alternativ til ris og pasta og kan bruges i alt fra risotto og gryderetter til salater og vegetariske frikadeller.

Havre er rige på kostfibre og en god kilde til plantebaseret protein, hvilket gør havreris til et nærende valg, der holder dig mæt længe og giver stabil energi.

Samtidig er havre en af de mest bæredygtige afgrøder, vi dyrker i Danmark. Havreris produceres lokalt og har et lavt klimaaftryk sammenlignet med importerede ris, hvilket gør dem til et mere CO₂-venligt valg i køkkenet.