Sæt en kasserolle med letsaltet vand over at koge.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Giv kartoflerne et tryk med bagsiden af en ske, og krydr dem med 1/2 spsk. olivenolie pr. person, salt og peber.
Forvarm ovnen til 200 grader varmluft.
Dæk en bradepande med bagepapir. Spred kyllingestykkerne ud på bradepanden, og krydr dem godt med salt og peber.
Bag kyllingestykkerne i 10-15 min., indtil kødet har fået godt med farve og let falder fra benene.
Riv hvidløget ned i en skål, og bland det sammen med sesamolien, 1/2 tsk. honning og 1/2 tsk. eddike pr. person.
Skær agurken i rustikke, mundrette stykker, og vend dem i dressingen lige før servering.
Riv rødbeden på den grove side af et rivejern ned i en skål, og vend godt rundt med revet citronskræl, citronsaft, salt og peber.
Servér kyllingen med salaterne og kartoflerne.
Kyllinger fra Hopballe Mølle
- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.
Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.
Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger.
Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.
Kundekommentarer ()