0
Kyllingevinger med agurkesalat, peanuts og broccoli

Kyllingevinger med agurkesalat, peanuts og broccoli

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Kyllingevinger er noget af det skønneste.

Her har jeg smidt dem i ovnen, men du kan vælge, at stege dem i rigelig olie i stedet, hvis du ikke vil tænde din ovn.

Vend dem med krydderi, og steg dem i olie i ca. 10-12 min., til de er gennemtilberedte. Følg derefter opskriften igen. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Hopballe Mølle kylling, vingerthai sweet pork krydderi
1 min.
Kyllingevinger

Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft. 

Del evt. vingerne i 2 stykker. Kom 2-3 spsk. maizena, mel eller kartoffelmel i en frysepose sammen med thai sweet pork krydderi. Tilsæt salt og vingerne, og ryst posen, så vingerne er helt dækket i blandingen. 

Læg vingerne på bagepapir på en bageplade, og bag dem i den varme ovn. Sæt dem straks ind, selvom ovnen ikke er helt varm, så udnytter du varmen helt. 

Bag vingerne ca. 25-30 min., til de er gyldne og gennemtilberedte.

jasminrisagurkerstort rødløgrød chilinam pla (fiskesauce)
6 min.
Ris og agurkesalat

Skyl risene, kom dem i en lille gryde med vand der dækker, plus 2 cm over, og kog dem under låg i 7-10 min. Sluk og lad dem trække i yderligere 10 min. Smag til med salt. 

Flæk agurken, og skrab kernerne ud med en teske. Snit rødløget fint, og skær chilien i tynde skiver. 

Rør fiskesauce med 1-2 tsk. sukker og den snittede chili. Vend agurk ned i dressingen, og smag til med salt og peber. 

broccolipeanuts
15 min.
Broccoli og peanuts

Del broccolien i mundrette buketter, skræl stokken, og skær den i stave. Damp broccolien i 1-2 cm kogende, saltet vand under låg i 4-6 min., eller til de er møre, og afdryp dem i en sigte.

Hak peanuts groft. 

 

Skagenfood Ketchup
26 min.
Marinade og servering

Kom ketchup i en stor skål, og smag til med 2-3 tsk. flydende honning eller lidt sukker, 1-2 spsk. hvidvinseddike og evt. lidt soja  Rør det hele sammen, og vend de helt varme kyllingevinger i marinaden lige inden servering. 

Anret ris i dybe tallerkener. Top med kyllingevinger, broccoli og peanuts, og servér straks med agurkesalaten til. 

 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Thai sweet pork krydderi indeholder:

  • 50% Urtebouillon
  • 20% Korianderfrø
  • 10% Hvide peberkorn
  • 10% hvidløgspulver
  • 5% Sorte peberkorn
  • 5% Sechuan peberkorn

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?